EU i dagens aviser onsdag den 28. maj 2025

Dagens EU-tophistorier

Grundlæggende rettigheder: EU-lande klar til at presse Ungarn på LGBTIQ+-rettigheder
Ifølge Ritzau skriver Danmark og flere EU-lande under på et brev, der udtrykker bekymring over Ungarns behandling af LGBTIQ+-rettigheder. Europaminister Marie Bjerre udtaler, at Danmark er klar til at bruge EU's artikel 7 for at fratage Ungarn stemmeretten: "Fra det danske EU-formandskabs side er vi klar til at bruge alle de nødvendige værktøjer over for Ungarn." EU-Kommissionen forventes at præsentere et nyt budget, som Danmark er villig til at bruge som presmiddel mod Ungarn. Udfordringen er at opnå enstemmighed blandt EU-landene.

I en analyse i Politiken skriver Karin Axelsson, at EU's tålmodighed med Ungarns Viktor Orbán er ved at slippe op. Den nye tyske kansler, Friedrich Merz, har signaleret en hårdere linje mod Orbán, hvis han fortsætter med at true EU's sanktioner mod Rusland. "Vi kan ikke tillade, at det påvirker beslutninger for hele EU," advarede Merz. EU-Kommissionen, ledet af Ursula von der Leyen, overvejer at revidere EU's budget for at knytte udbetalinger tættere til retsstatsprincipperne. Danmark er klar til at øge presset, hvis Ungarn ikke ændrer kurs.

Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag; Børsen, tirsdag; Politiken, tirsdag, onsdag, s. 6

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Handel: Trumps urealistiske krav udfordrer EU-forhandlinger – økonomer advarer mod handelskrig
Ifølge Berlingske er Trumps krav til EU urealistiske og svære at forhandle om. EU står stærkt i handelskrigen, som Trump har eskaleret med trusler om høje toldsatser. Trump har dog accepteret Ursula von der Leyens forslag om at udsætte toldsatserne, men hans uforudsigelighed gør forhandlinger usikre. Derek Beach, professor ved Aarhus Universitet, siger: "Det er meget svært at se, hvad der er at forhandle om." EU kan ikke imødekomme Trumps krav om moms og kursmanipulation, da disse områder er uden for EU-Kommissionens kontrol. Ifølge Berlingske viser nye rejsedata, at turister fra EU-landet Tyskland samt Canada, Mexico og Japan undgår USA på grund af Donald Trumps toldpolitik. Tyskland, som er EUs største økonomi, har oplevet et "fald kraftigt" i hotelreservationer. Fortune rapporterer, at USA risikerer at miste 23 milliarder dollar i BNP, hvis turismen falder. Samtidig søger flere amerikanere at flytte til Europa, men strammere immigrationsregler gør det vanskeligt. Kelly Cordes siger: "Folk er virkelig bekymrede. De stiller med denne følelse af, at det haster med at få statsborgerskab." Ifølge Berlingske advarer de økonomiske vismænd EU mod at svare igen på Donald Trumps trusler om øget told med gengældelsestold. Vismændene mener, at en sådan strategi kan medføre stigende priser og lavere produktivitet i EU. De foreslår i stedet, at EU overvejer alternative politikker, såsom at udvide handelsaftaler med tredjelande. Carl-Johan Dalgaard, overvismand og professor i økonomi, udtaler: "Der er en form for selvskade i told, og økonomerne foretrækker, at der ikke sker en eskalering i handelskrigen."

I en lederartikel i Berlingske skriver Thomas Bernt Henriksen, at EU bør undgå at følge Trumps handelsstrategi, som anses for skadelig. "Vismændene skriver i deres dugfriske rapport, at EU og dermed Danmarks svar på Trumps straftold bør 'opveje mulige gevinster mod omkostningerne'." EU bør i stedet fokusere på målrettede tiltag, der rammer USA, hvor det gør mest ondt, og hvor det gavner Europa mest. Europa-Kommissionens strategi om at åbne nye frihandelsaftaler med andre regioner er en fornuftig vej fremad.

I et debatindlæg i Børsen analyserer Svend Roed Nielsen EU's mulige svar på Trumps trusler om en 50-procentstold på EU-eksport til USA. EU's handelskommissær Maros Sefcovic har erklæret, at EU er villig til at forhandle, men vil svare igen, hvis der ikke opnås en aftale. "EU har hidtil fastholdt en linje mod et balanceret kompromis til fordel for begge parter," skriver forfatteren. EU står over for valget mellem at acceptere en aftale til USA's fordel eller svare igen med proportional told, hvilket kan udfordre EU's interne sammenhold.

I en kommentar i Børsen skriver Hakon Redder, at Donald Trump er kritisk over for EU, især på grund af EU's handelsbarrierer og skatter, som han mener er rettet mod USA. Trump hævder, at EU blev dannet for at skade USA, men dette afvises som en misforståelse af EU's formål. "Trump tager lige så meget fejl i sin anklage om, at EU kun er skabt for at skade USA," før Jason Furman. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, står over for udfordringen med at overbevise Trump om EU's hensigter, men det er usikkert, om det vil lykkes.

Kilder: Berlingske, tirsdag, onsdag, s. 2; Børsen, tirsdag, onsdag, s. 23

Udenrigspolitik: Irland vil forbyde import fra israelskbesatte områder – debat om Danmarks rolle og våbenhandel blusser op
Ifølge Ritzau har Irland besluttet at udarbejde lovgivning, der forbyder import fra israelskbesatte områder. Den Internationale Domstols vurdering af israelske bosættelser som ulovlige har påvirket denne beslutning. Irlands udenrigsminister, Simon Harris, udtrykker håb om, at "andre europæiske lande vil tilslutte sig os." Flere EU-lande anerkender Palæstina, og EU's udenrigschef, Kaja Kallas, nævner et "stærkt flertal" for at undersøge associeringsaftalen med Israel. Ifølge Ritzau er der ikke politisk opbakning i Folketinget til at stoppe våbenhandel med Israel, trods et borgerforslag med 50.000 støtter. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen understreger, at "Danmarks tilgang til eksportkontrol er i overensstemmelse med Danmarks EU-retlige og internationale forpligtelser." Regeringen og flere partier afviser forslaget, mens Enhedslisten og Alternativet støtter det. Ingen andre lande har trukket sig fra F-35-samarbejdet, og Danmark har skærpet sin våbeneksportpolitik. Ifølge Politiken har statsminister Mette Frederiksen udtalt, at Hamas udgør en trussel mod Danmark, hvilket har skabt debat. Hamas står på EU's terrorliste, men seniorforsker Lars Erslev Andersen fra Diis mener, at statsministerens udtalelser er misvisende: "Det er en utrolig misinformation i debatten i Folketinget, at man siger, at Hamas truer og vil udslette Danmark." PET har dog påpeget, at konflikten i Mellemøsten kan introducere nye trusselsaktører, men der er ingen beviser for, at Hamas har gennemført angreb i Europa.

Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag; Politiken, onsdag, s. 9

Andre EU-historier

Flersprogethed: Danmark støtter spansk forslag om nye officielle EU-sprog
Ifølge Ritzau ønsker Spanien, at catalansk, baskisk og galicisk bliver anerkendt som officielle EU-sprog, og Danmark støtter dette forslag. Europaminister Marie Bjerre udtaler: "Det er et vigtigt spørgsmål for Spanien, og Danmark vil ikke stå vejen for at nå konsensus om det." Hvis forslaget kommer til afstemning, vil Danmark stemme ja. Det er endnu uklart, hvornår afstemningen vil finde sted, men det kan ske under det danske formandskab for EU. Indførelsen af nye sprog vil medføre ekstra arbejde og omkostninger for EU.

Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag

Institutionelle anliggender: Sky over dansk EU-formandskab: Svær opgave venter i uforudsigelig verdensorden
Ifølge Altinget.dk hænger der en sky over det danske EU-formandskab, der starter 1. juli. Richard Youngs advarer om, at det bliver "i særklasse svært" at lede EU's Ministerråd i en tid med transatlantiske udfordringer og en uforudsigelig verdensorden. Youngs mener, at Danmark er godt rustet til opgaven, især med hensyn til klima og forsvar, og siger: "Danmark har været en relativt ledende spiller på klimadagsordenen." Danmark skal navigere i komplekse emner og sikre enhed i EU.

I en analyse i Berlingske skriver Bent Winther, at Mette Frederiksen har erklæret sig som en "glødende europæer" i en tale, men afviser at ophæve Danmarks EU-forbehold. Frederiksen beskriver Europa som en idé og en værdi, men hendes engagement i EU er begrænset, da hun ikke planlægger at ændre på de eksisterende danske forbehold. "Efter behov er Mette Frederiksen »glødende« aalborgenser, nordjyde, dansker. Hun er brændende transatlantisk, nordatlantisk i spidsen for rigsfællesskabet og nu også glødende som europæer," skriver Winther.

Kilder: Altinget.dk, onsdag; Berlingske, onsdag, s. 9

Økonomi: Debat: EU’s splittede kapitalmarked hæmmer væksten – Danmark bør gå forrest i at samle kræfterne
I et debatindlæg i Børsen skriver Anders Storgaard og Thomas Rohden, at EU's fragmenterede kapitalmarked hæmmer væksten, da virksomheder møder forskellige børser og nationale særregler. Dette tvinger mange til at flytte til USA for at skalere, hvor kapital og investorer er samlet. "Hvis Europa vil spille en global rolle, skal vi gøre det, som USA og Kina allerede har gjort: samle kræfterne, ensrette reglerne og løfte investeringerne i det, der former fremtiden," skriver forfatterne. Danmark bør lede an i at samle EU's kapitalmarkeder for at sikre fremtidig konkurrenceevne.

Kilder: Børsen, onsdag, s. 23

Finansielle anliggender: ECB-chef Lagarde: Euroen kan udfordre dollarens dominans – kræver finansiel integration og reformer
I en analyse i Berlingske skriver Ulrik Harald Bie, at ECB-chef Christine Lagarde ser en mulighed for, at euroen kan udfordre dollarens dominans, især på grund af Donald Trumps politik, der har skabt usikkerhed om dollarens stabilitet. Lagarde fremhæver behovet for dybere finansiel integration og fælles finanspolitiske redskaber i EU. Hun understreger, at »en stram finanspolitik og strukturelle reformer i medlemslandene er en forudsætning for, at euroen kan realisere sit potentiale som global reservevaluta.« Dette flugter med Ursula von der Leyens fokus på at styrke EU's konkurrenceevne.

Kilder: Berlingske, onsdag, s. 10,11

Klima: Forskere kritiserer EU's klimaopgørelser: Import skjuler reelt klimaaftryk
Ifølge Weekendavisen diskuterer forskere, hvordan EU-landene, herunder Danmark, opgør deres klimaaftryk. EU's territoriale opgørelser tager ikke højde for udledninger fra importerede varer, hvilket kan give et misvisende grønt billede. Thomas Bernauer siger: "Vi betaler os fra vores ansvar." Parisaftalen, som EU-landene følger, fokuserer på territoriale udledninger, men der er forslag om at indføre en EU-klimatold for at motivere handelspartnere til at indføre CO₂-afgifter. Diskussionen om klimaaftryk er også en del af debatten om klimaretfærdighed.

Kilder: Weekendavisen, onsdag, s. 3

Administration: Færre danskere i EU-Kommissionen: Antallet faldet med 20 procent siden 2016
Altinget.dk skriver, at antallet af danskere ansat i EU-Kommissionen er faldet med 20 procent siden 2016. I 2016 var der 404 danskere ansat, mens der ved årets begyndelse kun var 323. Dette fald er sket på trods af politiske bestræbelser på at øge antallet af danskere i EU-systemet. En udfordring er, at det er svært at få danskere til at tage og bestå adgangsprøverne.

Kilder: Altinget.dk, onsdag

Administration: Danske politikere raser over lønfest i EU
Ifølge B.T. er der stor utilfredshed blandt danske politikere over de markante lønstigninger for EU-ansatte i Bruxelles. Lønningerne er steget med 15,7% over de sidste tre år, og budgetterne til hoteller og restaurantbesøg er også øget. Enhedslistens Per Clausen kalder det "grotesk" og "uacceptabelt", mens Dansk Folkepartis Anders Vistisen kritiserer, at "EU-ansatte bliver overkompenseret for den inflation, der har været." Vistisen mener, at lønningerne bør fastfryses, indtil de er på niveau med det omgivende samfund.

Kilder: B.T., tirsdag