
OBS: Intet møde i Kommissionen denne uge...
- 9-13/6: FN's havkonference i Nice/ Frankrig
Ursula von der Leyen deltager mandag den 9. juni. i havkonferencen
Forud for konferencen vil formanden deltage i en middag for lederne med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, som vært.
Mandag formiddag deltager formanden i det første plenarmøde i FN's havkonference. Mødet vil blive fulgt op af en generel debat, hvor hun vil holde en tale omkring kl. 10.15, hvor hun vil fremhæve Europa-Kommissionens indsats med at fremme den globale havbeskyttelse.
Om eftermiddagen vil kommissionsformand Ursula von der Leyen deltage i en demonstration af den "europæiske digitale havtvilling" – et digitalt værktøj, der modellerer havets mange komponenter. Den viden, der opnås gennem dette projekt, vil være offentligt tilgængelig og skal forbedre vores forståelse af havets fortid og nutid samt give pålidelige forudsigelser om dets fremtid.
Senere vil kommissionsformand Ursula von der Leyen sammen med præsident Macron, formanden for Det Europæiske Råd, António Costa, og kommissær med ansvar for fiskeri, Costas Kadis, fremlægge den europæiske havpagt for konferencens deltagere. Der er tale om en sammenhængende strategi for bedre beskyttelse af havene, fremme af en blomstrende blå økonomi og støtte til velfærden for mennesker, der bor i kystområder. Pagten samler EU's havpolitikker under én enkelt referenceramme og imødegår de betydelige trusler, som vores have og kystsamfund står over for. Præsentationen vil blive transmitteret live på EBS kl. 13.30.
Formanden får følgeskab af kommissær med ansvar for Middelhavsområdet, Dubravka Šuica, kommissær med ansvar for miljø, vandmodstandsdygtighed og en konkurrencedygtig cirkulær økonomi, Jessika Roswall, og kommissær med ansvar for transport, Apostolos Tzitzikostas, som alle deltager i FN's havkonference.
- 10/6: Ursula von der Leyen tager imod Subrahmanyam Jaishankar, Indiens udenrigsminister, og Bas Eickhout og Terry Reintke, medformænd for Verts/ALE-Gruppen i Europa-Parlamentet, til en arbejdsfrokost
- 10-12/6: European Sustainable Energy Week (EUSEW)
Bl.a. deltager Teresa Ribera, Wopke Hoekstra og Dan Jørgensen - følg med online...
- 12/6: Rådet for Retlige og Indre Anliggender (retlige anliggender) / Luxembourg
Formandskabet sigter mod enighed om en generel indstilling til et direktiv om harmonisering af visse aspekter af insolvenslovgivningen. Ministrene planlægger også at nå til enighed om en (delvis) generel indstilling til et forslag til forordning, der skal sikre rettighederne for voksne, der har behov for beskyttelse eller støtte. Ministrene vil også blive orienteret om den seneste udvikling med hensyn til bekæmpelsen af straffrihed for forbrydelser begået i forbindelse med krigen i Ukraine. Formandskabet vil orientere justitsministrene om status vedrørende EU's tiltrædelse af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMRK) og vil aflægge rapport om de fremskridt, der er gjort med hensyn til foranstaltninger til bekæmpelse af organiseret kriminalitet
- 13/6: Rådet for Retlige og Indre Anliggender (indre anliggender)/ Luxembourg
Ministrene vil gøre status over udviklingen af EU's interoperable IT-infrastruktur til grænseforvaltning og retshåndhævelse. Med hensyn til Schengen skal ministrene i lyset af Kommissionens Schengenstatusrapport udveksle synspunkter om prioriteterne for Schengenområdet for de næste tolv måneder. Med hensyn til migration vil ministrene i forbindelse med deres arbejdsfrokost fokusere på tilbagesendelser, navnlig tilbagetagelsessamarbejde med tredjelande. Rådet skal udveksle synspunkter om den europæiske strategi for den indre sikkerhed (protectEU), som Kommissionen forelagde 1. april i år. Ministrene skal også drøfte indvirkningen af det nuværende geopolitiske miljø på EU's indre sikkerhed med særlig fokus på Ukraine, Moldova og Syrien
- 12-14/6: EUiDK @ Folkemødet på Bornholm
Det kommer bl.a. til at handle om krig, klimakrise og global usikkerhed - Kom med og mød: Anja C. Andersen, Margrethe Vestager, Line Gertsen, Niels Bjerre-Poulsen, Adam Holm, Aaja Chemnitz, Tarrak, Ole Ryborg, Marie Bjerre, Ditte Juul Jørgensen, Stephanie Surrugue, Paprika Steen, Lars Aagaard, MAGT og mange, mange flere.
- 15-17/6: Uformelt møde mellem landbrugsministrene i Warszawa, Polen
- 16-17/6: Ursula von der Leyen deltager i G7-topmødet med Canada som vært, formandskabet for G7/Kanaskis, Canada
-
- 26-27/6: Det Europæiske Råd / Bruxelles
Kilder
Detaljer
- Publikationsdato
- 6. juni 2025
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark