Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
  • Supplerende information
  • 3. juni 2025
  • Repræsentationen i Danmark
  • 9 min læsetid

EU i dagens aviser tirsdag den 3. juni 2025

Aviser+brille



Dagens EU-tophistorier

Interne anliggender: Polens nye præsident skaber uro i EU – Tusk varsler tillidsafstemning i politisk stormvejr
Ifølge Ritzau vil Polens premierminister, Donald Tusk, snart fremsætte en tillidsafstemning i parlamentet for at afgøre, om hans regering stadig har opbakning. Tusk udtaler: "Den første prøve bliver en tillidsafstemning, som jeg snart vil bede parlamentet om." Efter et nederlag ved præsidentvalget til det nationalkonservative Lov- og Retfærdighedspartiet (PiS), håber Tusk på samarbejde med den nyvalgte præsident Karol Nawrocki. Analytikere advarer om, at politiske spændinger kan føre til et fremrykket parlamentsvalg. Ifølge Jyllands-Posten skaber valget af Karol Nawrocki som Polens præsident usikkerhed i EU. Nawrocki, en nationalist uden politisk erfaring, prioriterer Polen over EU og NATO. Jens Mørch siger: "Der er nok mange, der vil være nervøse. Det tror jeg også, at de er i Bruxelles." Nawrocki forventes at fortsætte den afgående præsident Dudas politik, hvilket kan forlænge det politiske dødvande i Polen. Hans valg er godt nyt for Putin, men skaber bekymring i EU. Ifølge Ritzau har Karol Nawrockis valg som Polens præsident skabt bekymring i Bruxelles. Nawrocki, der beskrives som nationalistisk og skeptisk over for EU, kan udfordre samarbejdet med EU. EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen lykønskede ham og udtrykte håb om fortsat godt samarbejde: "Jeg er overbevist om, at EU vil fortsætte sit meget gode samarbejde med Polen." Ifølge Altinget.dk har den konservative kandidat Karol Nawrocki vundet præsidentvalget i Polen med 50,89 procent af stemmerne. Nawrocki, der er skeptisk over for EU, har støtte fra det nationalistiske Lov og Retfærdighed-parti. Hans modstander, Rafal Trzaskowski, fik 49,11 procent af stemmerne. Nawrocki kan nedlægge veto mod lovgivning fra premierminister Donald Tusks regering. Nawrocki udtaler: "Jeg vil arbejde for Polens suverænitet og beskytte vores nationale interesser."

I en analyse i Politiken skriver Karin Axelsson, at valget af Karol Nawrocki som Polens præsident er en udfordring for både Donald Tusk og EU. Nawrocki, der støttes af det nationalkonservative Lov og Retfærdighedsparti, vil modarbejde Tusks reformer, som EU-Kommissionen har støttet økonomisk. Axelsson bemærker, at "det var et valg mellem dag og nat," ifølge Jakub Jaraczewski. EU står nu over for spørgsmålet om, hvordan man håndterer et Polen, der er splittet mellem reformvilje og nationalkonservatisme.

I en kommentar i Børsen skriver Helle Ib, at det polske valgresultat er en advarsel til EU's stormagtsdrømme. "Europa skal også være en stormagt", har europaminister Marie Bjerre (V) udtalt, men den politiske splittelse i Europa kan true disse ambitioner. Højredrejningen i lande som Polen, Tyskland og Østrig udfordrer EU's enhed og kan påvirke områder som udvidelse, klima og forsvarspolitik. Hvis proeuropæiske partier ikke formår at modstå højrepopulismen, kan det føre til en "højrefløjsrevolution" i Europa.

I en kommentar i Berlingske skriver Solveig Gram Jensen, at valget af den EU-skeptiske Karol Nawrocki som Polens præsident afslører et pres på Europa. Nawrocki, støttet af Trump, kan udfordre EU's indflydelse, især da han kan nedlægge veto mod ny lovgivning og påvirke udenrigspolitikken. "Bruxelles på ingen måde fået nogen ny allieret i Warszawa," skriver Jensen, og bemærker, at Nawrocki ikke støtter Ukraines medlemskab i EU eller NATO, hvilket kan komplicere EU's relationer med Polen yderligere.

Kilder: B.T., mandag; Berlingske, mandag, tirsdag, s. 7; Kristeligt Dagblad, mandag, tirsdag, s. 5; Politiken, mandag; Børsen, mandag; Ekstra Bladet, mandag; Jyllands-Posten, tirsdag, s. 11; Altinget.dk, mandag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Frederiksen: EU skal stramme sanktionerne mod Rusland – pres for nye forhandlinger stiger
Ifølge Ritzau skriver Mette Frederiksen, at EU bør skærpe sanktionerne mod Rusland for at presse landet til forhandlinger. På et pressemøde i Vilnius udtalte Frederiksen, at "vi har for nylig indført sanktioner mod den russiske skyggeflåde, men meget mere skal komme." Hun understregede behovet for at ramme russiske banker og den finansielle sektor samt at afslutte afhængigheden af russisk energi. Frederiksen mener, at disse tiltag vil tvinge Rusland til forhandlingsbordet. Ifølge Jyllands-Posten fandt der et møde sted mellem Ukraine og Rusland i Istanbul, hvor der blev opnået enighed om udveksling af krigsfanger og døde soldater. Mødet blev opsummeret af Tyrkiets udenrigsministerium som: "Det endte ikke negativt." Selvom der ikke blev opnået et gennembrud, er der stadig mulighed for fremtidige møder. Ukraine kræver en ubetinget våbenhvile, mens Rusland har yderligere krav. EU og USA har udtrykt utilfredshed med Ruslands manglende vilje til at indgå i en våbenhvile. Ifølge Information er der intensiverede droneangreb mellem Ukraine og Rusland, hvilket øger presset på begge parter. EU's rolle nævnes i forbindelse med potentielle sanktioner, hvis forhandlingerne i Istanbul ikke fører til fremskridt. Zelenskyj udtaler: "Hvis Istanbul-mødet ikke fører til noget, betyder det åbenlyst, at der er et presserende behov for stærke nye sanktioner – fra EU's 18. sanktionspakke og specifikt fra USA, de stærkeste sanktioner, præsident Trump lovede." Forhandlingerne endte uden gennembrud, men med en aftale om udveksling af krigsfanger.

I en analyse i Kristeligt Dagblad skriver Jens Worning, at droneangrebet på russiske flybaser er en stor krise for Putin. Worning påpeger, at "Putinismen - det system han har opbygget gennem 25 år - er vådeskudt." Situationen kan føre til en eskalering, der vil kræve svar fra globale stormagter som USA, EU, Kina og Indien. EU's rolle i denne kontekst er at reagere på potentielle russiske handlinger, der kan true europæisk sikkerhed.

Kilder: B.T., mandag; Berlingske, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag, tirsdag, s. 5; Ekstra Bladet, mandag; Information, mandag

Konkurrence: EU giver bøde på 329 mio. euro til Delivery Hero og Glovo for kartelaftaler
Ifølge Ritzau har EU-Kommissionen pålagt madleveringsvirksomhederne Delivery Hero og Glovo en bøde på 329 millioner euro for karteldannelse. Kommissionen afslørede, at virksomhederne havde aftalt ikke at rekruttere hinandens medarbejdere og delte følsomme oplysninger. Teresa Ribera, ledende næstformand i EU-Kommissionen, udtalte: "Derfor er det en særligt vigtig sag." Dette er første gang, EU-Kommissionen straffer virksomheder for sådanne aftaler, hvilket understreger sagens betydning for EU's konkurrencepolitik.

Kilder: B.T., mandag; Berlingske, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; Ekstra Bladet, mandag; Jyllands-Posten, mandag; Politiken, mandag             

Andre EU-historier

Migration: Tysk domstol: Afvisning af asylansøgere ved grænsen strider mod EU-regler
Ifølge Ritzau har en domstol i Berlin erklæret, at Tyskland ikke må afvise asylansøgere ved grænsen, da det strider mod EU's Dublin-forordning. Domstolen fastslår, at "personer, der udtrykker ønske om at søge asyl ved en grænsekontrol på tysk territorium, må ikke sendes tilbage." Afgørelsen ses som et nederlag for forbundskansler Friedrich Merz, der har krævet stramninger på asylområdet. Trods domstolens afgørelse vil regeringen fortsætte med at afvise asylansøgere, ifølge indenrigsminister Alexander Dobrindt.

Kilder: B.T., mandag; Berlingske, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; Børsen, mandag

Handel: EU begrænser kinesiske selskabers adgang til medicinske udbud efter kritik af unfair praksis
Ifølge Ritzau/Reuters har EU-landene godkendt et forslag fra EU-Kommissionen om at begrænse kinesiske selskabers adgang til at byde på medicinsk udstyr i EU. Dette sker efter en undersøgelse, der viser, at kinesiske udbud ofte har restriktioner mod importeret udstyr, hvilket favoriserer lokale virksomheder. EU-Kommissionen udtaler, at "Kina ikke er kommet med noget forslag til, hvordan der kan sættes ind over for den uretfærdige praksis." Beslutningen kan øge spændingerne mellem EU og Kina.

Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag; Ekstra Bladet, tirsdag

Handel: Trumps metaltold kan ramme Ørsted hårdt – EU’s handelsrolle under pres i ny konflikt
Ifølge Børsen kan Trumps nye toldsatser på stål og aluminium få betydelige økonomiske konsekvenser for Ørsted, som allerede har oplevet store nedskrivninger. EU's rolle i handelsforhandlingerne med USA er central, da en potentiel told på EU-varer kan påvirke Ørsted yderligere. Jenny Ping fra Citi bemærker, at "en høj, bred told vil også i sig selv kunne udløse en yderligere nedskrivning hos Ørsted." Usikkerheden omkring EU's handelsaftale med USA kan derfor få store konsekvenser for Ørsted og dets projekter.

I en kronik i Børsen skriver Jacob Funk Kirkegaard, at EU står stærkere økonomisk end USA i en potentiel handelskrig. EU's økonomi er stabil, med en historisk høj beskæftigelseskvotient og lav arbejdsløshed. "EU vil måske nok vokse lidt langsommere i de kommende år, men står – modsat verdens andre store økonomier – ikke over for nær så dramatiske velfærdsreformer." EU har en langsigtet stabilitet, mens USA står over for større finanspolitiske udfordringer. Tysklands nye finanspolitiske lempelser vil også styrke EU's økonomi.

Kilder: Børsen, mandag, tirsdag, s. 4

Klima: EU's klimaråd advarer mod kreative regnemetoder
Ifølge Altinget.dk advarer EU's klimaråd mod at bruge smarte regnemetoder for at nå klimamålene for 2040. Rådet anbefaler et mål på 90-95% reduktion uden at inkludere internationale klimakreditter. Formanden, Ottmar Edenhofer, siger: "Et reduktionsmål på 90 til 95 procent inden 2040 er videnskabeligt solidt." Teresa Ribera fra EU-Kommissionen har antydet et "pragmatisk" mål på 90%, men klimarådet mener, at klimareduktioner uden for Europa bør være en tilføjelse, ikke en del af målet.

Kilder: Altinget.dk, tirsdag

Grundlæggende rettigheder: Ungarns Pride-forbud er et angreb på EU's værdier, advarer debattører
I et debatindlæg på Altinget.dk skriver Dávid Vig og Vibe Klarup, at Ungarns forbud mod Pride er et angreb på EU's kerneværdier. "Det er selve idéen om, hvad det vil sige at høre til i Den Europæiske Union, der er på spil." De kritiserer EU for ikke at reagere tilstrækkeligt på Ungarns handlinger, der begrænser LGBTQ+-rettigheder. EU-Kommissionen opfordres til at handle hurtigt, og der peges på artikel syv i EU-traktaten som en mulighed for at sanktionere Ungarn. De understreger, at Pride er en bekræftelse af værdighed og opfordrer EU til at støtte op om det.

Kilder: Altinget.dk, tirsdag

Sikkerhedspolitik: EU spiller nøglerolle i Natos budgetdiskussioner – pres for 5% af BNP i forsvar
I en analyse i Børsen skriver Leonora Marienlund Klint, at EU's rolle i Natos forsvarsbudgetter er indirekte, men betydningsfuld. EU-lande som Tyskland og Polen støtter USA's præsident Trumps krav om at øge forsvarsbudgetterne til 5% af BNP. "Vi kan forsvare os selv mod Rusland nu, men det kan vi ikke om tre til fem til syv år," siger Natos generalsekretær Mark Rutte. EU's medlemslande forhandler stadig om det endelige procentmål, og der er skuffelse i Danmark over, at Grønland ikke er mere centralt i Natos styrkemål.

Kilder: Børsen, mandag

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
3. juni 2025
Forfatter
Repræsentationen i Danmark