EU i dagens aviser mandag den 2. juni 2025

Dagens EU-tophistorier

Handel: Trump fordobler told på stål og aluminium til 50 pct. – EU forbereder modtiltag
Ifølge /ritzau/AFP vil USA's præsident, Donald Trump, fordoble tolden på stål og aluminium til 50 procent. Dette kan påvirke danske virksomheder, der eksporterer til USA, og skabe usikkerhed i handelsforhandlingerne mellem USA og EU. USA-chef for Dansk Erhverv, Søren Friis Hansen, bemærker, at "den seneste udvikling betyder dybest set yderligere usikkerhed og uvished om handelsvilkårene og de påbegyndte forhandlinger mellem USA og EU." Ifølge Ritzau skriver en talsperson for EU-Kommissionen til Reuters, at EU er parat til at svare igen på USA's forhøjelse af told på stål og aluminium til 50 pct. Talspersonen udtaler: "Vi beklager på det kraftigste de annoncerede forhøjelser af amerikansk told på stålimport fra 25 til 50 pct." EU-Kommissionen afslutter konsultationer om modforanstaltninger og er klar til at implementere dem senest 14. juli, hvis der ikke opnås en gensidig acceptabel løsning. Ifølge Jyllands-Posten har Danmark besluttet at donere 100 mio. kr. til Afrika som et modsvar til USA's handelskrig, der rammer afrikanske lande hårdt. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler, at donationen også skal hjælpe med at dæmme op for kinesisk dumping: "Vi vil gerne sende et signal om, at Europa er en stabil allieret." Han understreger, at den danske donation skal ses i sammenhæng med EU's indsats, og at handelskrigen ikke er afsluttet, men kræver et stabilt forsvar.

I en kronik i Børsen skriver Jacob Funk Kirkegaard, at EU står stærkere end USA i en potentiel handelskrig, trods lavere vækst. EU's økonomi er mere stabil og mindre udsat for dramatiske velfærdsreformer. "EU er i dag den mest langsigtede stabile store økonomi i verden," skriver forfatteren. EU har allerede en makroøkonomisk strategi klar mod Trumps tariffer, med lempelig penge- og finanspolitik. USA's finanspolitiske situation er mere prekær, og en handelskrig vil sandsynligvis skade USA mere end EU.

I et debatindlæg i Politiken skriver Anders T. Jørgensen, at Donald Trumps toldpolitik over for EU ofte resulterer i uro på markederne, men at han ofte trækker sig tilbage, før konsekvenserne bliver for store. Trumps trusler om at indføre 50% told på EU-varer blev udsat efter en samtale med Ursula von der Leyen. Frank Hvid Petersen bemærker, at "markedet, investorerne og hele verden vænner sig hurtigt til disse situationer." Rasmus Ulveman tilføjer, at sådanne strategier hurtigt mister deres effekt og ikke er langsigtede.

I en analyse af Julie Schneider i Berlingske fremhæves det, at Trumps toldkrig har skabt juridisk usikkerhed, hvilket giver EU en fordel i forhandlingerne med USA. EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, har været tilbageholdende, mens Trumps trusler har mistet styrke. "Handlen mellem EU og USA er uovertruffen og skal være baseret på gensidig respekt - ikke på trusler," sagde EUs handelskommissær, Maroš Šefčovič. EU skal dog fortsat være på vagt, da USA's juridiske proces kan ændre forhandlingsvilkårene.

I en analyse af Michael Bjerre i Jyllands-Posten diskuteres Trumps forsøg på at ændre det globale handelssystem gennem toldsatser, hvilket skaber usikkerhed for EU, som Trump har truet med 50% told. EU forhandler dog stadig med Trump om en løsning. Højesteret i USA, som har flere af Trumps nominerede dommere, står over for en udfordring i at balancere præsidentens magt. "Højesteret er på vej ned ad en farlig vej," sagde den juridiske rådgiver Mike Davis, hvilket understreger den voksende magtkamp.

I en analyse i Jyllands-Posten skriver Heidi Birgitte Nielsen, at EU står over for et dilemma efter den amerikanske handelsrets afgørelse, der blokerer Trumps toldsatser. EU skal beslutte, om de skal vente på højesterets afgørelse eller fortsætte forhandlingerne med USA. "Selvom denne afgørelse kan virke som en europæisk 'liberation day' med de forhadte toldsatser smidt på møddingen, så skal man ikke glæde sig for tidligt," skriver Heni. EU risikerer at stå uden en aftale, når den toldmæssige våbenhvile udløber.

I en analyse i Berlingske skriver Ulrik Harald Bie, at Trumps handelskrige skaber usikkerhed, også i forhold til EU. EU har en liste klar med amerikanske varer, der kan blive pålagt told som svar på Trumps told på biler, stål og aluminium. Bie påpeger, at Trumps forsøg på at få Europa til at købe mere naturgas kan resultere i højere priser for amerikanske forbrugere, idet "amerikanske forbrugere må betale højere priser, fordi vi betaler mere for naturgassen end amerikanerne gør." Dette skaber yderligere spændinger mellem USA og EU.

Kilder: B.T., lørdag; Berlingske, lørdag, s. 4,5,12,13; Kristeligt Dagblad, lørdag; Ekstra Bladet, lørdag; Politiken, lørdag, s. 11; Børsen, mandag, s. 22; Jyllands-Posten, lørdag, s. 7,10, mandag, s. 10

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Tæt valg i Polen: Trzaskowski vil styrke EU-bånd, Nawrocki ser mod USA
Ritzau skriver, at en sejr til Rafal Trzaskowski vil styrke Polens status i EU, især i forhold til LGBTQ- og abortrettigheder. Trzaskowski, støttet af Borgerplatformen, erklærede: "Vi vandt med et mulehår." Valget i Polen er tæt, og både Trzaskowski og hans modstander, Karol Nawrocki, har erklæret sejr. Nawrocki, der beundrer Donald Trump, kan gøre Polen til en mere besværlig partner i Europa. Det endelige resultat forventes først at være klart mandag. Ifølge Børsen er præsidentvalget i Polen afgørende for både landet og EU. Den borgerlige og EU-venlige kandidat Rafal Trzaskowski står over for den højrenationalistiske og EU-kritiske Karol Nawrocki. Valget kan påvirke Polens forhold til EU, især da den nuværende præsident har blokeret for flere EU-støttede reformer. Trzaskowski ønsker at styrke båndene til Bruxelles, mens Nawrocki prioriterer USA. Kristi Noem sagde: “I kan føre an og styre Europa tilbage til konservative værdier.”

Kilder: B.T., søndag; Berlingske, søndag; Kristeligt Dagblad, søndag; Ekstra Bladet, søndag; Politiken, søndag; Børsen, søndag

Internationalt samarbejde: Danmark sender personer til EU-mission i Somalia
Ritzau skriver, at Danmark vil sende to personer til EU's træningsmission i Somalia for at styrke de somaliske sikkerhedsstyrker. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen udtaler, at "den nye geopolitiske virkelighed kalder på et helhjertet dansk engagement i EU, også i form af dansk deltagelse i - og bidrag til - EU's militære indsatser." Bidraget skal hjælpe Somalia med at bekæmpe al-Shabaab og styrke regional sikkerhed, hvilket er i både europæisk og dansk interesse.

Kilder: B.T., søndag; Berlingske, søndag; Kristeligt Dagblad, søndag; Jyllands-Posten, søndag; Børsen, søndag

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Danmark tyvstarter EU-formandskab: Fokus på sikkerhed, migration og et stærkere Europa
Ifølge Jyllands-Posten forbereder Danmark sig på at overtage EU-formandskabet med en række vigtige opgaver og møder. Statsminister Mette Frederiksen understreger, at "Danmark overtager formandskabet på et tidspunkt, hvor der venter mange store og vigtige opgaver for EU. Det handler om sikkerhed og migration, så Europa står så stærkt som muligt." Danmark vil lede 1.500 arbejdsgruppemøder og være vært for 40 ministermøder i Bruxelles og Luxembourg samt 17 uformelle ministermøder i København. Christel Schaldemose fra EU-Parlamentet bemærker, at arbejdet allerede er i gang. Ifølge en artikel i Kristeligt Dagblad tyvstarter Danmark sit EU-formandskab med et møde i København, hvor EU-Parlamentets formandskab deltager. Christel Schaldemose, medlem af EU-Parlamentet, siger: "Det betyder helt konkret, at Europa-Parlamentet begynder at målrette sit arbejde mod det nye formandskab." Danmark skal lede 1500 arbejdsgruppemøder og være vært for 17 uformelle ministermøder samt to store topmøder. Dette markerer starten på et intensivt halvår med fokus på EU-politik og diplomati. Ifølge Altinget.dk besøger Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola, og ledere af parlamentets politiske grupper Danmark som forberedelse til det danske EU-formandskab. De mødes med regeringen og kongehuset. Ifølge Børsen vil Danmark, når det overtager EU's formandskab, fokusere på at styrke EU's militære og økonomiske kapacitet. Europaminister Marie Bjerre udtaler: "Hele formandskabet kommer til at kredse om, at Europa skal være stærkere." Danmark vil arbejde for EU's udvidelse og styrke Europas forsvar, især med tanke på Ruslands aggression. Bjerre understreger vigtigheden af økonomiske reformer og et ambitiøst EU-budget, og hun påpeger, at "vi bliver alle sammen nødt til at tænke mere europæisk end nationalt."

Kilder: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 3; Altinget.dk, mandag; Jyllands-Posten, mandag, s. 2; Børsen, mandag, s. 10,11

Udenrigspolitik: Kritik af Israel vokser i EU – 17 EU-lande kræver undersøgelse af menneskerettighedskrænkelser
Ifølge Kristeligt Dagblad vokser kritikken af Israel i Europa, hvor 17 af 27 EU-udenrigsministre har bedt EU-Kommissionen undersøge Israels mulige menneskerettighedskrænkelser i Gaza. Spændingerne steg, da israelske soldater affyrede advarselsskud mod europæiske diplomater. Irland har forbudt import fra israelske bosættelser, og Frankrig overvejer at anerkende en palæstinensisk stat. Josep Borrell udtaler: "Bedre sent end aldrig," og kritiserer Europas manglende selvstændige Mellemøstpolitik. Ifølge Politiken kritiserer norske politikere Danmarks beslutning om ikke at tage imod patienter fra WHO's akutliste i Gaza. Marian Hussein fra det norske Storting siger: "Det er helt uforståeligt, at Danmark har en regering, som ser den anden vej, når det er en humanitær krise, som kræver handling." EU-lande som Belgien, Spanien og Frankrig har accepteret patienter, men Danmark har afvist. SF i Danmark åbner nu for at modtage nogle børn fra Gaza, men kritikken fra Norge fortsætter.

Kilder: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 1,4; Politiken, mandag, s. 1,4

Udenrigspolitik: USAs særlige udsending: Putin har delvist ret – Nato fører ‘stedfortræderkrig’ i Ukraine
Ifølge B.T. giver USAs særlige Ukraine-udsending, Keith Kellogg, udtryk for, at Vladimir Putin kan have ret i sin påstand om, at Nato fører en 'stedfortræderkrig' i Ukraine. Kellogg udtaler: "Han (Vladimir Putin, red.) betragter dette som en stedfortræderkrig fra Natos side lige nu, og det er det ærligt talt også på en måde." Kellogg fremhæver især de europæiske våbendonationer til Ukraine, hvilket kan indikere en forventning om, at europæerne skal tage større ansvar i konflikten. Ifølge Jyllands-Posten spiller Kina en afgørende rolle i Ruslands krig mod Ukraine, hvilket også er blevet diskuteret i EU's Udenrigsråd. EU's sanktionsansvarlige, David O'Sullivan, udtalte, at Kina står for "ca. 80 pct. af omgåelserne" af sanktionerne mod Rusland. Kina leverer kritiske komponenter til russiske våben, og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, bemærkede, at "kinesiske Mavic er åben for russere, men lukket for ukrainere." Analytikere mener, at uden Kinas støtte ville Rusland have svært ved at fortsætte krigen. Ifølge Politiken kritiseres Kina for at sende droner til Rusland og omgå vestlige sanktioner, hvilket Kina afviser som "grundløse" beskyldninger. Et fortroligt EU-referat fra et udenrigsministermøde i Bruxelles afslører, at Kina står for op mod 80% af sanktionsomgåelserne. EU's sanktionsansvarlige, David O'Sullivan, udtrykte bekymring over manglende fremskridt i G7's sanktioner. Zelenskyj udtaler: "Kinesiske Mavic er åben for russerne, men lukket for ukrainerne."

Kilder: B.T., søndag; Jyllands-Posten, søndag, s. 12; Politiken, lørdag, s. 6

Handel: Trump anklager Kina for aftalebrud
Ifølge Ritzau/AFP beskylder Donald Trump Kina for at bryde en toldaftale med USA, hvilket har ført til usikkerhed i de internationale handelsrelationer. Den amerikanske finansminister, Scott Bessent, udtaler: "Jeg regner med, at vi kommer til at have flere samtaler med dem i de næste par uger." Forhandlingerne mellem USA og Kina er i øjeblikket i dødvande, hvilket også kan påvirke EU's handelsstrategi.

Kilder: B.T., fredag; Berlingske, fredag; Kristeligt Dagblad, fredag; Børsen, fredag

Energi: Bente Lope: EU’s grønne gasklassificering strider mod Danmarks udfasning
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Bente Lope, at EU's klassificering af gas som "grøn" energi står i kontrast til Danmarks beslutning om at udfase gasfyr. Forfatteren kritiserer, at almindelige borgere skal betale for dyre løsninger som varmepumper, når biogas snart vil erstatte naturgas. "Hvorfor skal almindelige borgere straffes med dyre løsninger, som de slet ikke har råd til," skriver forfatteren. EU's tilgang til gas og atomkraft som grønne energikilder stilles i kontrast til Danmarks politik, hvilket skaber forvirring og økonomisk pres for borgerne.

Kilder: Jyllands-Posten, søndag, s. 36

Sikkerhedspolitik: Danmark kæmper for NATO-anerkendelse af militære investeringer i Arktis
Ifølge Politiken står Danmark over for udfordringer med at få anerkendelse fra NATO for sine militære investeringer i Arktis. Trods milliardinvesteringer i Grønland er det kun få projekter, der er blevet inkluderet i NATO's styrkemål. En højtstående diplomat udtaler: "Der er blevet lyttet noget, men der er ikke blevet lyttet nok." Dette kan påvirke Danmarks forsvarsprioriteter og diplomatiske relationer med USA. NATO's generalsekretær, Mark Rutte, har dog lovet øget opmærksomhed i Arktis, hvilket kan ændre situationen i fremtiden.

Kilder: Politiken, mandag, s. 2

Finansielle anliggender: Analyse: Aftagende inflation i euroområdet kan bane vej for ECB-rentenedsættelse
I en analyse i Berlingske skriver Ulrik Harald Bie, at inflationen i euroområdet er aftagende, hvilket kan føre til en rentenedsættelse fra Den Europæiske Centralbank (ECB). »Trumps handelskrige hviler fortsat som en stor, sort sky over den europæiske økonomi, hvilket gør det næsten umuligt at spå med fasthed i stemmen om fremtiden.« ECB's forsigtige tilgang til rentepolitik afspejler usikkerheden, mens strukturelle reformer i EU kan føre til lavere priser og renter. Danmark vil også drage fordel af lavere renter gennem fastkurspolitikken.

Kilder: Berlingske, lørdag, s. 10

Det digitale indre marked: Tyskland indfører digital skat på 10 pct. for tech-giganter som Google og Facebook
Ifølge Berlingske vil den nye tyske regering indføre en digital skat på ti procent for teknologigiganter som Google og Facebook. Tysklands medie- og kulturminister, Wolfram Weimer, udtaler, at disse virksomheder "gør forretning for milliarder i Tyskland med ekstremt høje overskudsmargener og har enorm gavn af landets medier og kultur såvel som dets infrastruktur - men de betaler næsten ingen skatter." EU har længe forsøgt at sikre, at teknologigiganter betaler skat i de lande, hvor de tjener penge.

Kilder: Berlingske, lørdag, s. 2

Sikkerhedspolitik: Sikorski: EU må vælge mellem global indflydelse eller marginalisering
I et debatindlæg i Berlingske skriver Radosław Sikorski, at EU står over for et eksistentielt valg om at blive en global aktør eller risikere marginalisering. Sikorski opfordrer EU til at styrke sit forsvar og tage ansvar for sin egen sikkerhed, især i lyset af USA's skiftende prioriteter. Han fremhæver, at "hele Europas sikkerhedsinfrastruktur … er blevet subsidieret af USA," ifølge USAs vicepræsident J.D. Vance. Sikorski understreger, at EU-borgerne støtter en styrket forsvarspolitik, og at EU bør handle dristigt for at sikre sin fremtid.

Kilder: Berlingske, mandag, s. 12

Grundlæggende rettigheder: EU-rapport: Hver anden danske kvinde ramt af vold – ligestillingsproblem kræver handling
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Mette Marie Yde at en nylig EU-rapport afslører, at 48 % af danske kvinder har oplevet fysisk, seksuel eller truende vold, ofte fra en partner. Dette understreger vold som et alvorligt ligestillingsproblem. EU's Istanbulkonvention forpligter medlemslande til at beskytte kvinder og børn mod vold. Dokumentaren fra TV 2 har skabt debat om kvinders troværdighed i voldssager. »Ingen vil tro på dig,« er en sætning, der afspejler kvinders frygt for ikke at blive taget alvorligt.

Kilder: Jyllands-Posten, søndag, s. 32

Maritime anliggender: SF-parlamentariker: EU's havpagt er et røgslør – kræver bindende havlov
I et debatindlæg på Altinget.dk skriver Rasmus Nordqvist, medlem af Europa-Parlamentet for SF, at EU's lækkede havpagt er "et røgslør" uden konkrete tiltag for havbeskyttelse. Han kritiserer, at pagten ikke nævner bundtrawl, en destruktiv fiskemetode, og ignorerer problemer som overfiskeri og mikroplastforurening. Nordqvist opfordrer til en bindende havlov, der kan sammenlignes med EU's klimalov, for at sikre reel handling. Han mener, at FN's havkonference i Nice er en historisk mulighed for EU til at tage havets krise alvorligt.

Kilder: Altinget.dk, mandag

Økonomi: Ros til Bødskov for EU-overregulering – men kritik af tøven om CSDDD
I en kommentar i Berlingske skriver Jesper Lau Hansen, at erhvervsminister Morten Bødskov fortjener ros for at adressere EU's overregulering, som fremhævet i Draghi-rapporten. Hansen kritiserer dog Bødskov for at tøve med at revidere CSDDD, en lovgivning, der kan hæmme EU's konkurrenceevne. "Det er et uheldigt argument," siger Stine Bosse, der støtter Bødskov med henvisning til fordelene ved en fælles EU-lov frem for nationale løsninger. Hansen opfordrer til en realistisk tilgang, hvor medlemsstaterne selv kan håndtere regulering.

Kilder: Berlingske, lørdag, s. 10

Finansielle anliggender: Boel og Rehof: Danmark skal ophæve euroforbeholdet og blive fuldgyldigt EU-medlem
I et debatindlæg i Berlingske skriver Erik Boel og Lars Adam Rehof, at Danmark bør ophæve euroforbeholdet for at blive et fuldgyldigt EU-medlem. De argumenterer for, at euroen er et vigtigt instrument for EU's suverænitet og konkurrenceevne. "Hvis du ikke har euro, er du i realiteten kun et halvt medlem af EU," siger de. De kritiserer statsminister Mette Frederiksen for at tøve med at fjerne forbeholdet, hvilket de mener skyldes frygt for at miste patriotiske vælgere. De opfordrer til en ny folkeafstemning om euroen.

Kilder: Berlingske, lørdag